RC-svæveflyvning
RC-svæveflyvning

Svævefly-oversigt  
Svævefly-oversigten giver detaljeret info om næsten 200 forskellige rc-svævefly.

Trinitus, Espada, Crossfire, Stork II Pro og mange, mange flere...

Se selv!
Svævefly-oversigt - f3j.dk - Klik her!

Fotos  
Databasen indeholder i øjeblikket over 400 billeder. Vælg imellem mange forskellige emner og kategorier.

Foto galleri - f3j.dk - Klik her!


Arnborg F3J Vinterflyvning 2005 - Bulletin 2 

Det foreløbige deltagerantal er oppe på 31 og det er stadig muligt at tilmelde sig indtil d. 16 februar. Vi vil gerne opfordre alle rc-svævepiloter til at være med. Det er ikke noget krav at man har prøvet at flyve konkurrence før. Vi sammensætter holdene så der altid vil være mindst 2 erfarne piloter på et hold til at hjælpe og støtte de mindre øvede. Så manglende erfaring er ingen hindring!

Stævnet sponsoreres af:

Startgebyr:
    Der afholdes 2 konkurrencer - 1 om lørdagen og 1 om søndagen.

    Det koster 125 kr at deltage for begge dage.

Overnatning:
    i egen medbragt campingvogn (eller telt!)
    Der kan camperes på området til en pris på 65 kr pr døgn pr campingvogn/telt. El er inkluderet i prisen, men der kan ikke forventes at være mulighed for tilslutning af vand.
    i hovedbygningen
    Der er 3 forholdsvis store fællesrum i hovedbygningen som kan benyttes til overnatning, enten på gulvet eller på sofaerne. Husk at medbringe liggeunderlag og ørepropper! Det koster ikke noget at overnatte i hovedbygningen.
    i en hytte
    Der er i alt 5 hytter som kan lejes - 3 små og 2 store, som koster hhv 225 kr og 275 kr pr døgn (der betales IKKE pr person, men pr hytte). De små hytter har plads til max 3 personer og de store har plads til max 4 personer. Husk selv at medbringe sengelinned.

      Hytte-oversigt og reservationer: (der er ingen ledige hytter tilbage)

      Hytte 1 (4 personers):
      Søren Krogh, Jesper Jensen, Kenn Dyreborg, Jan Hansen

      Hytte 2 (4 personers):
      Henning Rabe, Jens Rabe, Marc Wiegmann

      Hytte 3 (3 personers):
      Aril Røsvik, Jo Grini, Erik Morgan Villadsen

      Hytte 4 (3 personers):
      Alf Erik Ross, Egil Roland

      Hytte 5 (3 personers):
      Dirk Mohr, Otto Barvels, Ole Blomseth
    Desuden er der badefaciliteter på området som frit kan benyttes.

Mad:
    Vi får maden leveret og serveret fra Svæveflyvecenter Arnborg's cafeteria til en samlet pris på 225 kr pr person for hele weekenden. Dette inkluderer morgenmad lørdag og søndag, frokost lørdag og søndag, samt "fest-buffet" lørdag aften.

    Drikkevarer er ikke inkluderet i prisen. Der vil dog hele weekenden være mulighed for at købe øl, sodavand og vin til meget fordelagtige priser.

    Hvis man ikke deltager begge dage kan en reduceret pris aftales med arrangørerne inden stævnet.

    Bemærk: Det er ikke alle deltagere som ankommer fredag aften og derfor er der ikke på forhånd arrangeret fællesspisning. Hvis der er stemning for det, kan det aftales på stedet fredag aften af de tilstedeværende om der f.eks. skal bestilles pizza eller lign.

Betaling:
    Betaling af mad, startgebyr samt evt overnatning kan ske i enten Danske Kroner eller Euro. Betaling skal finde sted senest lørdag morgen inden konkurrencestart, medmindre andet er aftalt.

Afstemning:
    Erik Dahl Christensen og Peter Mikkelsen stiller et forslag om at ændre de danske udtagelsesregler til EM og VM. I den forbindelse arrangeres en afstemning som evt kan danne grundlag for en ændring af reglerne. Stemmesedler udleveres under stævnet og alle opfordres til at deltage i afstemningen. Mere info følger i bulletin 3!

Næste bulletin:

    Den næste bulletin (nr 3) udsendes senest d. 12. februar 2005. 18. februar 2005, hvor der vil foreligge kørselsvejledninger og startlister.

Vi håber at se dig i Arnborg!

Med venlig hilsen
Peter Mikkelsen
 
© Copyright 2002-2007 - f3j.dk - biogis.dk
Til toppen af siden