RC-svæveflyvning
RC-svæveflyvning

Svævefly-oversigt  
Svævefly-oversigten giver detaljeret info om næsten 200 forskellige rc-svævefly.

Trinitus, Espada, Crossfire, Stork II Pro og mange, mange flere...

Se selv!
Svævefly-oversigt - f3j.dk - Klik her!

Fotos  
Databasen indeholder i øjeblikket over 400 billeder. Vælg imellem mange forskellige emner og kategorier.

Foto galleri - f3j.dk - Klik her!


Artikel: Hvad er rc-svæveflyvning? 
af Peter Mikkelsen

Peter Mikkelsen

RC-svæveflyvning - eller flyvning med fjernstyrede modelsvævefly - er en generel betegnelse for det at styre et modelsvævefly rundt i luften med en fjernstyring.

Modelsvævefly findes i et utal af størrelser og udformninger, startende fra mindre end 1 meter til op mod 10 meter i vingefang. Mange modelsvævefly er tro skalakopier af rigtige svævefly.

 

Flyene styres med en fjernstyring (en sender) med 2 indbyggede styrepinde/joysticks og nogle ekstra kontakter til aktivering af specielle funktioner.
 

I flyene er der indbygget en modtager og et batteri. Modtageren styres af senderen og har tilsluttet et antal rormaskiner (kaldet servo'er), som bevæger flyets rorflader præcist og trinløst. Flyene har som standard mindst 2 servoer monteret til at styre op/ned (højderoret) og sidevers (sideroret). Derudover kan der være monteret mange flere servoer til at kontrollere flere funktioner på flyet: f.eks. krængeror, flaps, luftbremser og landingsstel.

Et svævefly er traditionelt set et fly uden motor. Flere faktorer - bl.a. dets vægt og vingernes bæreevne - gør at det kan flyve rundt og kun miste højde forholdsvis langsomt.

Som erstatning for en motor skal et svævefly i stedet bruge "termik" - varm luft som stiger til vejrs - som kan give flyet opdrift. Alternativt kan man også bruge opdriften fra landskabet. Hvis vinden blæser lige ind på en skrænt, vil vinden blive presset opad og give et svævefly opdrift hvis man flyver lige over kanten af skrænten.

    Et svævefly startes på en af følgende måder:

man kan..
- kaste det op i luften
- trække det op efter en motorflyver
- kaste det ud fra en skrænt, bakke eller et bjerg
- trække det op med en lang line (ligesom med en drage)

Sidstnævnte metode er den mest almindelige. Trækket i linen skabes enten med et stykke elastik påhægtet i enden af linen, ved at 2 personer trækker i enden af linen, eller ved at hængte linen på en elektrisk opruller (kaldet et "spil").

Der er dog også den mulighed at man indbygger en hjælpemotor i flyet. Derved kan man bruge motorens kraft til at give flyet højde og slukke motoren når det skal svæve rundt.

Når man flyver med svævefly er man i bogstaveligste forstand tæt på vind, vejr og naturen. Målet med at flyve svæveflyvning er primært at finde termik. Ved at finde termik får flyet energien til at flyve langt, hurtigt og højt.

Ud over at man rent teknisk skal kunne styre flyet, bliver masser af andre faktorer inddraget i flyvningen. Vind, temperatur, solopvarmning, luftfugtighed og skydække er alle ting som påvirker dannelsen af termik. Landskabets elementer - bakker, skove og marker - indvirker på hvor og hvordan termik opstår. Fuglenes adfærd og tilstedeværelse sammen med vindens påvirkning af træer, buske og kornmarkerne fortæller direkte hvor termikken er.
 
 
 

Ud over facinationen ved at styre sit fly rundt på himlen, er der to væsentlige ting som optager mange udøvere af denne hobby.

Nr 1 er bygning af flyene. For mange personer er det den halve fornøjelse. De mørke vinteraftener kan bruges på at samle balsa vinger og støbe fly af kulfiber. Men det er selvfølgelig også muligt at købe næsten færdige byggesæt hvis man hurtigt vil igang.

Nr 2 er konkurrence elementet. Selvom det "bare" er en hobby, så er der også mulighed for at konkurrere. Der afholdes både DM, NM, EM og VM for modelsvævefly i flere forskellige konkurrencedicipliner.

Alt i alt en alsidig hobby med noget for enhver smag.
 
© Copyright 2002-2007 - f3j.dk - biogis.dk
Til toppen af siden