
 |
Svævefly-oversigten giver detaljeret info om næsten 200 forskellige rc-svævefly.
Trinitus, Espada, Crossfire, Stork II Pro og mange, mange flere...
Se selv! |
 |
 |
 |
Databasen indeholder i øjeblikket over 400 billeder. Vælg imellem mange forskellige emner og kategorier.
|
 |
|
|
|

| Referat: Arnborg F3J Vinterflyvning 2005 | |
af Erik Dahl Christensen

Den sidste weekend i februar var der over 30 svævepiloter fra Danmark, Norge og Tyskland der kørte til Arnborg for at flyve årets første svævekonkurrence i det danske vintervejr. Om vi er rigtig kloge? ...Men vi havde en dejlig weekend mellem to snestorme.
Svæveflyene blev startet med el-spil, men ellers blev konkurrencen afviklet efter de normale regler for F3J konkurrencer. Udover de garvede piloter mødte der hele 3 nye danske svævepiloter op, Klaus, Kasper og Jørgen. Det var dejligt at se jer og vi håber at det har givet jer blod på tanden.
De fleste piloter kom til Arnborg fredag eftermiddag for at få fløjet en smule i det dejlige vintervejr, men allerede torsdag aften kom nordmændene. Aril kom endda helt fra Tromsø i nordnorge. Der var hyggeflyvning og en mængde forskellige ting blev fikset så piloterne og modellerne var klar til weekendens flyvninger.
Efter morgenmaden gik alle ud til startlinien for at klare de sidste ting og Allan og Jo Grini (Norge) informerede om hvordan signaludstyret fungerede og hvordan konkurerncen skulle forløbe, og så gik første start på den anden side af kl. 10.00. Der var en svag vind på tværs af banen, men da banen var 3-400 meter bred gjorde det ikke så meget. Termik var der også, men ikke særlig kraftig og der var ikke enormt meget af den. I løbet af dagen blæste det lidt op og hele dagen var huer og vanter uundværlige, med temperaturer lige under frysepunktet. I løbet af dagen blev der gradvist mere termik og sidst på eftermiddagen var der mange flyvninger med svævefly i stor højde. I de allersidste runder forsvandt termikken dog, men den blev så afløst af snebyger for at give lidt variation.
Lørdag aften var der festbanket og præmieoverrækkelse, og vinderen af lørdagens konkurrence blev Erik Morgan Villadsen fra Norge foran Jesper Jensen (Danmark) og Jo Grini (Norge). Efter maden blev der diskuteret danske udtagelsesregler for F3J og derefter blev der drøftet mange ”teoretiske” emner.
Søndag morgen var det blevet koldere og for at gøre det lidt mere spændende var det også blæst op, så det var ganske koldt. Men med den rette påklædning behøvede man ikke at bevæge sig ret meget for at varme skibukser eller Harboøre-habitten op. Det var ret svært at flyve fuld tid. Midt på dagen blev der dog mere termik der dog på mærkværdig vis sommetider blev stående samme sted.
Efter middagen fløj vi den sidste runde og pakkede hurtigt alt udstyret og flyene sammen for at regne pointene ud. Søndagens vinder blev en overrasket Michael Kröger fra Tyskland foran Henrik Nielsen (Danmark) og Dirk Mohr (Tyskland). Begge dage var der vin til de 5 første vandre pokaler til vinderen, faldskærme fra Samba Model til 2.-4. pladsen, cyano til 5. pladsen og et sæt epoxy til den sidst placerede. Cyano og epoxy havde El-Flight sponsoreret sammen med en Zoom Zoom 4D der blev givet til den pilot med weekendens længste flyvetid. Det blev Jo Grini der løb med den præmie med en flyvning på 9:52,1. Til alle deltagere var der flotte T-shirts og hatte fra Hammel Serigrafi. Alt forplejning lørdag og søndag blev klaret af cafeteriet på Svæveflyvecenter Arnborg, og der blev ydet en meget fin service.
Tak til sponsorene, til Allan og Lars for at lede konkurrence og regne point ud og til alle dem der gav en hånd med at stille banen op og ordne småting undervejs.
På gensyn næste år på Svæveflyvecenter Arnborg.
Peter Mikkelsen og Erik Dahl Christensen
|
 |
|
|
|
 |